Søfartens historie – et tilbageblik i historien

Den danske søfart har en lang historie bag sig. Det er et område, eller erhverv om man vil, som har eksisteret i mange hundrede år. Denne lange historie indebærer mange op- og nedture for søfarten. Det er dog også denne historie, der har været med til at skabe den søfart og skibstrafik, vi kender i dag.

Her på siden tager vi et tilbageblik på søfartens historie. Vi kigger tilbage på nogle af de perioder, der var vigtig for skibstrafikkens historie. Her kommer vi bredt omkring flere forskellige tidsperioder, hvor du kan få en spændende og medrivende indsigt i, hvordan det hele startede, og hvordan søfarten udviklede sig igennem årene.

Læs med her på siden, og udvid din horisont inden for søfartens historie.

Da det hele startede – de frygtede vikinger

Søfartens historie strækker sig langt tilbage. Faktisk er det en af de ældste i verden. Søfarten kan spores helt tilbage til vikingetiden. I vikingetiden omkring år 800 var vi danskere nemlig især kendt for skibssejlads. Ude i verden var det dog ikke på den positive måde.

De danske vikinger var kendt for at sejle fra nation til nation for at plyndre. Det har især været kirker og klostre, der er blevet plyndret. Landsbyer har dog også været i sigtekornet.

Vikingerne havde nogle særligt gode egenskaber, når det kom til at bygge skibe. Skibene var kendt for at være lange og forholdsvis smalle. Derudover kunne de sejle forholdsvis langt og ikke mindst hurtigt.

Disse overvældende skibe var frygtede i store dele af Europa. De var nemlig kendt for at komme ud af det blå og hærge både by og land tæt ved havet. Vikingetiden er derfor et af de første tidspunkter i historien, hvor vi danskere for alvor satte dansk søfart på landkortet.

Frederik d. 2. sejlede direkte ind i historiebøgerne

Kigger vi lidt længere fremad efter vikingetiden, kan der også nævnes Frederik d. 2. som en vigtig hovedperson i søfartens historie. Det var ham, der stod bag opførelsen af det første fyr i Danmark under mere organiserede forhold. Tilbage i 1560 sørgede han for, at der blev opført fyr på Anholt, Skagen og Kullen.

Disse fyrs placering var ikke helt tilfældigt. De skulle nemlig afmærke en rute fra Skagen til Falsterbo. Allerede tilbage i 1200-tallet blev det allerførste fyr bygget i Danmark. Det var netop ved Falsterbo, som dengang var en del af Skåne.

Ruten skulle gå fra det allerede opførte fyr ved Falsterbo og hele vejen op til Skagen igennem Kattegat. Denne rute var den første i verden, som fik en afmærkning med fyr.

Frederik d. 2. var dog kendt for andet end opføreslen af fyr i Danmark og oprettelsen af det danske fyrvæsen. Det var også ham, der sørgede for, at der blev udarbejdet en søret. Allerede et år efter han fik etableret sejlruten fra Falsterbo til Skagen, havde han lavet en søret.

Denne søret indeholdt retsregler, der var særligt gældende skibstrafikken og søfart generelt. Den blev dog erstattet i 1683. Her indførte Christian d. 5. Danske Lov, der også inkluderede love om søfarten.

Et lille, men omspændende handelsland

Kigger vi tilbage til 1700-tallet, er Danmark fortsat et lille land. Vi kommer dog vidt omkring i verden. På det tidspunkt er vi nemlig et handelsland, der har handelsstationer flere forskellige steder i verden. Handelsstationerne var blandt andet placeret i Kina, Indien, Dansk Vestindien og Afrika.

På disse mange handelsstationer handlede vi med varer fra hele verden. Det betød, at vi tjente godt i denne periode. Det var dog ikke uden fare. Når der skulle sejles fra diverse nationer, var det med livet som indsats.

Sørøveri var et slemt problem på dette tidspunkt. Flåder, der blev plyndret, var ikke ualmindeligt. For at undgå dette blev der derfor betalt mange penge for beskyttelse. Det var dog noget, Danmark blev træt af.

Danmark havde dengang en aftale med Algier, hvor vi betalte for, at sørøvere skulle lade danske handelsskibe være, når de sejlede på handelsruter nær Algier. Pludselig ville Algier hæve betalingen, hvilket Danmark sagde nej til. Det endte med at være en dyr omkostning.

Først blev tre danske skibe taget til fange, og besætningen blev solgt som slaver. Dette førte til en krig i 1769, hvor en større dansk flåde med krigsskibe satte kurs mod Algier. Planen gik ikke efter hensigten, og de overlevende skibe vendte hjem.

I 1772 blev der indgået en aftale, der bestemt ikke var til danskernes fordel. Det blev en dyr affære, hvor hver enkelt slave skulle købes fri.

Da vi rammer starten af 1800-tallet, bryder handlen i udlandet sammen. Vi taber store dele af vores flåde til England, og vi går nu over til at være et landbrugsland frem for et handelsland.

Opbygning af en ny dansk flåde

Selvom søfartens historie oplevede en nedgang i starten af 1800-tallet, var det ikke en endegyldig nedgang. Allerede i slutningen af 1800-tallet var der flere handelsmænd, der havde sat sejl i de danske søfartseventyr igen.

Disse handelsmænd satte gang i større skibsbyggerier og startede flere skibsrederier. Dette inkluderede omfattende industrielle skibsbyggerier, som har været med til at præge søfarten, som vi kender den i dag.

Teknologisk fremgang satte gang i udviklingen af skibstyper

Indtil videre har den danske skibstrafik i høj grad været præget af sejlskibe. Når vi bevæger os frem mod 1800-tallet, kommer der dog nye spillere på søen. Dampskibene bliver udviklet. Dampskibene var meget større end de traditionelle sejlskibe. De udgjorde derfor en stor konkurrence.

Sejlskib

Sejlskib. Kilde: Matematiksider.dk

Dampskib

Dampskib. Kilde: Arkiv.dk

På ovenstående to billeder kan man se størrelsesforskellen imellem et sejlskib og et dampskib. Dampskibet er bredere og stikker noget dybere end sejlskibet. Derudover er dampskibet også længere.

I slutningen af 1800-tallet overhaler dampskibene de almindelige sejlskibe, når det kommer til mængden af last. Denne tendens fortsatte i mange år. Konkurrencen fra udvidelsen af jernbanenettet har også været med til at mindske søfart med de traditionelle sejlskibe.

Også udviklingen af motorsejlskibe var med til at mindske brugen af de traditionelle sejlskibe.

Den teknologiske fremgang har derfor haft en betydelig indvirkning på søfartens historie. Denne fremgang betød, at der var større krav til havnene, da dampskibe og motorsejlskibe stikker dybere end sejlskibe. Lavvandede havne mistede sin betydning, mens dybe havne vandt frem.