AIS-sender – derfor kan den være dit bedste redskab

Har du overvejet at anskaffe dig en AIS-sender til dit skib, din båd eller en anden form for maritimt fartøj? Det kan der være en masse fordele ved. Inden du tager den første og bedste AIS-sender, du kan finde, kan det dog være relevant at få en lille forsmag på, hvad det egentlig er, og hvad den kan.

Her på siden guider vi dig igennem alt det, du skal vide om en AIS-sender. Vi gør dig klogere på, hvad det egentlig er, hvordan den fungerer, og hvorfor det er rigtig smart at være udstyret med en ombord. Læs med her, og bliv klogere på AIS-sendere.

Hvad er en AIS-sender?

Vi starter med at kigge nærmere på, hvad en AIS-sender egentlig er for en størrelse. AIS står for Automatic Identification System. Sådan groft oversat er der derfor tale om et system, der automatisk identificerer dit skibs identitet.

Det er et system, der viser andre skibe, hvor dit skib er placeret henne. Derudover kan du også få et overblik over, hvor andre skibe er placeret i forhold til dit skib. Man kan på en måde sammenligne det med en GPS for fartøjer. Der bliver dog afgivet flere informationer end blot skibets placering, når der er tale om denne form for sender.

Det er ikke kun skibe og lignende maritime fartøjer, der benytter AIS-sendere. Folk inde på land kan også have stor gavn af dem. Det er dog en anden form for AIS-sender. Det vil typisk være Søfartsstyrelsen, der indsamler alt det data, der bliver sendt fra diverse AIS-sendere, der bruger dem inde på land.

Hvordan fungerer en AIS-sender?

Kigger vi lidt nærmere på det tekniske ved en AIS-sender, er der tale om et system, der automatisk sørger for at afsende de nødvendige oplysninger, der er om et skib, til andre. Det foregår helt automatisk og med jævne mellemrum. Dette sikrer, at dit skibs oplysninger hele tiden er opdateret.

Der er flere forskellige oplysninger om skibet, som AIS-senderen optager og sender ud til andre. Disse oplysninger inkluderer:

• Skibets navn
• Den geografiske position for skibet
• Skibets kaldesignal
• Skibets fart
• Skibets dybgang
• Skibets kurs
• Skibets destination.

Dette er blot nogle af de oplysninger, der kan blive sendt med en AIS-sender.

Hvornår skal du have en AIS-sender?

Der er nogle helt særlige krav til, hvornår du skal have en AIS-sender, og hvornår det er frivilligt. Har du et større fartøj, er det et krav, at den er udstyret med en AIS-sender. Derudover skal det være en klasse A AIS-sender. Dette skyldes, at de større fartøjer skal have et mere avanceret system.

Der er flere forskellige ting, der kan afgøre, om der er tale om et større skib. Har du et skib, der er over 300 bruttotons, er der krav om en klasse A AIS-sender. Dette er også tilfældet, hvis du har en fiskekutter, der er over 15 meter lang.

Slutteligt er det også et krav, at alle passagerskibe er udstyret med en klasse A AIS-sender.

Har du et skib, der ikke falder ind under ovenstående, er det ikke et krav, at du skal have en AIS-sender. Der er dog mange, der stadig vælger det til, da det netop er et godt redskab at have ombord. Det kan for eksempel være for mindre fritidsskibe.

I disse tilfælde kan man i stedet vælge at gå med klasse B AIS-sendere. Disse er ofte noget billigere end klasse A. De vil dog ikke opdatere skibets oplysninger nær så ofte som ved en klasse A.

Hvad er forskellen på en AIS-sender og en skibsradar?

Mange forveksler en AIS-sender med en skibsradar. Det er dog to vidt forskellige ting. En skibsradar er mere opmærksom på objekter, der er inden for en rimelig afstand af et skib. Derudover kan den ikke give nær så mange oplysninger som en AIS-sender.

En skibsradar vil typisk kun kunne oplyse positionen for objektet. I nogle tilfælde kan skibsradaren lave nogle beregninger for, hvilken fart det pågældende objekt har, og hvilken kurs det har. En skibsradar er derfor noget mere begrænset sammenlignet med en AIS-sender.

En AIS-sender er live på en anden måde end en skibsradar. AIS-live gør det nemlig muligt at kigge længere ud, end blot hvad der lige er i nærheden af et skib.

Her kan du se, hvilke oplysninger du blandt andet kan få med AIS-live. Her står der blandt andet skibets navn, hvilken type skib det er, hvor det sejler fra og til, fart, kurs, dybgang og så videre.

Denne form for oplysninger ville en skibsradar ikke kunne give. Det er derfor i mange tilfælde en fordel at bruge en AIS-sender, hvis du vil have det fulde overblik.

Et brugbart redskab, der kan redde liv

En AIS-sender kan være yderst anvendelig i mange forskellige situationer. Den kan være med til at give et bedre overblik over ens omgivelser ude på åbent hav. Den er dog også yderst anvendelig for folk inde på land, hvor det er relevant at have det fulde overblik.

En AIS-sender kan være med til at mindske forekomsten af ulykker ude på vand. Den sørger nemlig for, at der bliver givet de nødvendige oplysninger til omkringliggende skibe. De mange forskellige oplysninger om skibet gør, at andre skibe bedre kan danne sig et overblik over, om der er risiko for, at skibenes ruter krydser hinanden. Man kan derfor langt hurtigere rette ind, så ulykker undgås.

Skulle der ske en ulykke til søs, kan AIS-sendere også være en måde at opklare det på. Det kan for eksempel være Søfartsstyrelsen, der undersøger AIS-dataet, for at finde frem til hvad der var skyld i ulykken. Det kan være med til at mindske forekomsten af fremtidige ulykker, da man lettere kan finde årsagen til ulykken.

En AIS-sender er kort sagt et rigtig godt redskab, som kan være uundværligt at have monteret ombord på et skib.